Det er mig, der er Smillah

Jeg er så velsignet og dybt taknemmelig for det liv, jeg skaber

13396684_10209321510616903_147653331_o

Jeg har gennem årene erfaret at min viden og talte erkendelser har støttet andre i deres livsprocesser og jeg har med valget om at gå mine egne veje i livet skabt rum til at modtage universets gaver og lade kærlighedsenergien i mig vokse.

Da jeg i sommeren 2005 havde en skelsættende spirituel oplevelse vidste jeg, at dette ville blive omdrejningspunktet i resten af mit liv. Jeg havde ingen anelse om hvordan. Jeg vidste blot, at det var vejen, jeg var nødt til at følge. Indtil da havde jeg levet, hvad der i normens øjne er, et almindeligt liv. Jeg havde indsamlet de nødvendige læringsprocesser, jeg havde brug for, for at komme dertil i mit liv, hvor jeg var klar til yderligere at åbne og modtage universets lys og klarhed.

Jeg vil her på bloggen dele nogle af mine indsigter, som jeg har modtaget undervejs og fortsat modtager, med udgangspunkt i mine skabte erfaringer og tanker, i håb om at det må skabe inspiration til dine næste skridt.

Kærligst Smillah